Hvis du ønsker, at erstatte en eller flere manglende tænder, eller hvis du blot er træt af dine tandproteser, så er tandimplantater måske løsningen for dig. Du kan opnå store besparelser på tandimplantater i Thailand og kvalitet og service er fremragende.
Patienter som har mistet en eller flere tænder kan drage fordel af et tandimplantat. Tandimplantater laves oftest af titanium og fastsættes i kæbebenet ved hjælp et kirurgisk indgreb. Tandimplantater kan også erstatte visse typer broer eller delproteser. Tandimplantater er det tætteste du kommer på naturlige tænder, og de kan give dig stabilitet og evnen til at tygge mad. Et tandimplantat foretages i to faser. I den første fase indsættes implantatet i kæbebenet. I den anden fase laves tanden, der skal dække tandimplantatet. Dette vil normalt være en krone, men tandimplantater kan dog også holde en tandprotese på plads.
Er jeg egnet til at få tandimplantater ?
Hvis du generelt er sund og rask og har sundt tandkød og nok knogle til at holde tandimplantatet, så er du sandsynligvis en god kandidat til at få tandimplantater. Hvis du ikke har nok knogle til at holde et tandimplantat kan du muligvis få transplanteret den manglende knoglemasse. Kontakt os hvis du vil have en tandlæge fra vores partnerhospital til at evaluere, hvorvidt du er en sandsynlig kandidat til tandimplantater.
Hvor lang tid skal jeg blive i Thailand i forbindelse med tandimplantater ?
Som nævnt ovenfor så involverer et tandimplantat to faser. Første fase, hvor tandimplantatet indsættes i kæbebenet kræver cirka 2 besøg hos tandlægen og tager omkring 1 uge. Herefter tager det omkring 4-6 måneder før tandimplantatet er helet og fint forbundet med kæbebenet. Efter helingsperioden skal du komme tilbage til Thailand til anden fase, hvor den nye tand laves. Dette kræver cirka 3 besøg hos tandlægen og tager omkring 2-3 uger. Begge faser behøver dog ikke foretages i Thailand. En af faserne kan foretages hos din tandlæge i Danmark, så længe at de to tandlæger kommunikerer. Destination Beauty kan naturligvis være behjælpelige med dette. Derfor afhænger længden af dit ophold i Thailand af, hvorvidt du er interesseret i begge faser eller kun den første eller anden fase.
Jeg er interesseret i tandimplantater - Hvad gør jeg?
Du skal blot udfylde forespørgselsformularen, hvorefter vi kan begynde at hjælpe dig med at arrangere dine tandimplantater i Thailand.